En fortælling af Inge Marienlund HVORFOR HØNS?? Tjah, det begyndte vel som barn, da min mor fortalte om sin egen barndom. Morfar var husmand med en enkelt ko, et par geder og en hel del høns. Når morfar inspicerede sine marker havde han altid følgeskab af hele hønseflokken. De forventede vel at få lidt lækkerier undervejs, men uanset motivet: Billedet af en flok fritgående, tamme høns har fulgt mig siden. Mange år senere anskaffede min bror sig et hønsehold. Det blev til mange gode hønsesnakker på godt og på ondt. Godt når hønsene ryddede op efter resterne fra middagsmaden og når de forventningsfulde tiggede på terrassen ved eftermiddagskaffen. Ondt når ræven havde været på besøg i hønsegården, fordi hegnet var gået itul ikke var gravet ned i rævesikker dybde. Endnu mange år senere flyttede jeg til Amager, hvor jeg stiftede bekendtskab med Gorms rødbrune New Hampshire.   Smukke,Søde,Sjove og tillidsfulde høns skal man lede længe efter. ? ( Mit empiriske materiale er yderst sparsomt, eftersom jeg ikke har haft andre racer!) Gorms høns gjorde udslaget: Et arkitekttegnet hønsehus I hønsegård blev opført til den nette sum af 12.000 kr. (hvilket giver en gennemsnitspris for æg fra 4 høner i første år på ca. 27,50 kr.).   4 hønniker ankom i transportkasse - og jeg var blevet hønseejer! De første par måneder turde jeg ikke slippe dem fri på plænen, men jeg vandt dog deres fortrolighed ved i ny og næ at servere een cocktailpølse pr. fjerkræ ( det skulle senere vise sig at være en dårlig ide: De blev for fede.) Men en dag tog jeg mod til mig og lukkede dem ud i det fri, og siden har de fulgt mig i hælene - sågar ned i kælderskakten når jeg havde et gøremål indendørs. Ovenstående er skrevet i datid: Mit første hønsesæt nåede en alder af 4 år. Een høne begyndte at hænge med næbbet, havde ikke kræfter til at flyve op i hønsehuset for natten -> Gorm afhentede kræet, aflivede og obducerede: Hønen havde bl.a. betændelse i æggelederne. Hun havnede i skraldespanden. De tre andre var også blevet noget magelige og gumpetunge ( cocktailpølser! ) så i dette forår måtte de af med hovedet. Gorm tog sig af slagtningen.   Efter en måneds tid i fryseren er de havnet på middagsbordet: Suppe, høns i asparges, høns i peberrod osv. -Det forekommer mig at være en hån mod dyrene blot at smide dem ud efter 4 års godt bekendtskab samt mange gode æg.   26 marts 2008: Gorms nye kyllinger klækkes. ca. 3 måneder senere ankommer 4 nye ungdommelige kyllinger. Familie og venner er med til navngivningsfesten og siden kappes børnebørnene om, hvis høne der har lagt dette eller hint æg ( der er forskel på farve og facon). Når jeg er hjemme er hønsene fritgående, men: Ræven er vendt tilbage til Amager og jeg ved godt at den er hurtigere en jeg er, hvis uheldet er ude. Det må bero på et valg: Enten et godt (evt. kort) hønseliv eller et langt liv bag tremmer. Og nu til Foreningen. I betragtning af de mange arrangementer foreningen afholder har jeg ikke været nogen flittig gæst, men det er dog blevet til nogle hønsevandringer, et slagtekursus, ullerupmarkeder - samt årets udflugt til Messe i Hannover. En uforglemmelig tur: En hel bus fyldt med hønseentusiaster samlet i 2 døgn. Indlogeret på luksushotel, fuld forplejning, mulighed for individuelle udflugter samt naturligvis en hønseudstilling så stor så stor. Jeg havde ikke drømt om at der findes så mange (og grimme) hønseracer. Mange af udflugtens deltagere købte dyr allerede den første dag. Her blot en enkelt beretning: To dværghøner + en hane, hjembragt til hotellet i en transportkasse af pap, hvor dyrene overnattede i brusekabinen. Ved S-tiden om morgenen syntes den lykkelige ejer at kræene skulle have lidt lys ,vand og føde - hvilket resulterede i at hanen begyndte at gale MEGET højlydt. -> Hele 3. sal på vore mondæne hotel vågnede sammen med hønsene. Foreningen er uvurderlig: Faglig viden ,hyggeligt samvær, god forplejning - og skulle du have en syg høne: Ring til Connie, der enten selv tager affære eller henviser til en anden i foreningen. I dette tilfælde gik det ud over Johan, der kom inden for en time - bevæbnet med en skarpslebet økse. Da hønen så Johans økse vågnede den op til dåd. Begyndte at skrabe lidt og spiste et par kom - hvad den ikke havde gjort i flere døgn. Johans konklusion: Den ligner ikke en høne der skal have hovedet af. Diagnose: Tyndskid. Behandling: Æglægningspiller blandet op med A 38, samt vitamindråber i drikkevandet. Forløb: Hun er nu kvik igen - omend hun i flokken er blevet degraderet til underhøne. Jvfr. ovenstående konsultation vil jeg hermed foreslå at foreningen opretter en hønsebrevkasse i bladet. På den måde kan vi komme hinanden mere ved, samtidig at vore dyr trives på optimal måde. Mange af Gorms indlæg i bladet handler om dyrenes velfærd, men konkrete problemer i hønsgården kan han jo ikke gætte sig til. Selv er jeg ikke ( endnu) kompetent til at være redaktør af en sådan brevkasse, - men skulle der være en eller flere blandt 300 medlemmer der vil påtage sig opgaven??